Taylor Swifts ‘1989’-tour bragte hende i selskab med et hav af celebre musikkoryfæer. Det kan man få et glimt af 20. december, hvis man vel at mærke er Apple Music-abonnent.
Det kobler Taylor Swift endnu stærkere til Apples streamingtjeneste, der i modsætning til Spotify har hele hendes musikkatalog tilgængeligt for brugere.
‘1989 World Tour LIVE’ er optaget i Sydney i november og er krydret med optagelser bag scenen og andet eksklusivt materiale. Den er instrueret af Jonas Åkerlund, der blandt også har lavet Beyoncé og Jay Z’s ‘On The Run Tour’-koncertvideo.
Gæste-line up’et er intet mindre end vanvittigt imponerende. Tjek lige det her:
Beck, Mary J. Blige, Charli XCX, Fetty Wap, Selena Gomez, Ellie Goulding, HAIM, Imagine Dragons, Mick Jagger, John Legend, Lorde, St. Vincent, Justin Timberlake, The Weeknd og Wiz Khalifa. For bare lige at nævne et lille (!) udpluk. Alt i alt gæster over 60 kunstnere Swifts film.
Læs også: Bizar Taylor Swift-retssag: Dommeren afviser sagen ved hjælp af Taylor Swift-lyrics