Azealia Banks skrider fra sociale medier og kalder dem ulækre

Azealia Banks skrider fra sociale medier og kalder dem ulækre

Azealia Banks har gennem årene haft en særdeles optændt Twitter-konto. Der har været beefs til højre og venstre – særligt har hun været kendt for sin beef med den hvide australske rapper Iggy Azalea. Men også Angel Haze, Baauer og The Stone Roses (!) har måttet føle Azealia Banks’ Twitter-vrede. Derudover har det også vakt opsigt, at hun har støttet Donald Trump og sammenlignet LGBTQ-samfundet med KKK.

Men det er altsammen slut nu, hvor hun tager afsked med de sociale medier med denne salut:

»Ok, today, i’m finally making the decision to eject from social media. american media culture is honestly so f—ing disgusting and junky«, skrev hun ifølge Billboard, før kontoen blev slettet.

Det er dog ikke første gang hun trækker stikket fra Twitter. Det gjorde hun også tilbage i 2012, men det var kort efter en ophedet Twitter-beef, mens det denne gang virker mindre som en beslutning truffet i øjeblikkets raseri.

En ting er dog sikker: Iggy Azalea må fryde sig.

Læs også: Azealia Banks smider ny, 90’er-smagende single, ‘The Big Big Beat’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af