Kim Kardashian West pryder Forbes’ forside efter milliardfortjeneste på mobilspil

Kim Kardashian West pryder Forbes’ forside efter milliardfortjeneste på mobilspil

Kim Kardashian: realitystjerne, kendismor, modeskaber og… tech-entreprenør?

Det er måske ikke lige det først man tænker om kvinden bag bagdelen der broke the internet, men alligevel er Kim Kardashian i gang med at folde vingerne ud som ’mobilmogul’. Sådan er hun nemlig blevet brandet på forsiden af ervhervsmagasinet Forbes i deres juli-udgivelse.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kim er endt på forsiden på baggrund af mobilspillet ’Hollywood’, der efter to år har indtjent $160 millioner, rundt regnet én milliard danske kroner. Af den indtjening sidder Kim Kardashian nu $45 millioner rigere – not bad, som hun selv siger. I Forbes’ dækning af realitystjernen brander de Kim Kardashian som en ny type digi-kendis, der formår at tjene de helt store summer på sin status som internetkendt.

Til forskel for andre, stiller Kim sig ikke tilfreds ved at have tonsvis af følgere på de sociale medier. I stedet udgiver hun en selfie-bog og tjener kassen på den grynede Snapchat-æstetik med billeder, vi andre havde slettet i forårsrengøringen.

Og ’Selfish’ er ikke den eneste gang Kim Kardashian har brygget dollars på digital kultur: sidste år lancerede hun ’Kimoji’, en app med særfremstillede emojis der spillede på den berømte barm og numse som hun siden sit celebrity sextape har solgt sig på. Kimoji-appen formåede at crashe App Store grundet enorm efterspørgsel, og Kim bliver ved med at udvide udbuddet af emojis.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#NewKimojiAlert

A video posted by Kim Kardashian West (@kimkardashian) on

Også privat ser det ud til at Kim Kardashian har en forkærlighed for teknologi. Kim har blandt andet givet Kanye to signerede computermus, med autografer fra Apple-grundlæggere Steve Jobs og Steve Wozniak, i Fars Dag-gave. Til gengæld udlejede Kanye West en hel biograf til Kims fødselsdag, så de kunne se ’Steve Jobs’ i ro og mag.

Kim fortæller Forbes at Silicon Valley er ved at blive hendes nye stamplads, og at techverdenen er hvor hun fremover vil udvikle endnu flere ideer. Indtil videre har kombinationen af kendisbrandet og digitalkultur i hvert fald vist sig at være en overraskende vindende kombination for Kim Kardashian West.

Læs også: Kanye West havde ingen mobiltelefon før 2011 – men så ville han erobre Kim Kardashian

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af