#RIPBeliebers: Justin Bieber-fans jaloux og oprørte efter trussel på Instagram

Man må give Justin Biebers fans, at de er dedikerede og at de med liv og sjæl går op i alt, der lugter lidt af den canadiske popprins – også når det er negativt.

Henover weekenden er Justin Bieber havnet i lidt af en suppedas på Instagram og Twitter. Det skete efter han på Instagram delte et billede med modellen Sofia Richie, som han tilbringer tid med i Japan. Som caption til billedet truede han fans med at gøre sin Instagram-profil privat, hvis de hadefulde beskeder rettet mod Richie ikke ophørte.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sofia Richies Instagram-profil er blevet sået til med slange-emojis og sorte hjerter fra Bieber-fans, der ikke synes, hun er deres kop te.

Umiddelbart er det jo en ganske fair forespørgsel, men Beliebers er ikke en flok, man ustraffet truer. De har dedikeret enorme mængder tid og tankevirksomhed på popstjernen i årevis. Reaktionerne på Justin Biebers trussel faldt da også prompte og nådesløst i særdeleshed på Twitter, hvor hashtagget #RIPBeliebers trendede.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den bitre jalousi driver ned af væggen.

Men det stopper ikke her. Det blev først rigtig popcorntid, da Justin Biebers ekskæreste Selena Gomez pludseligt blandede sig i debatten.

Selena Gomez’ kommentarer affødte et nyt trendende hashtag, #SelenaEndedJustinParty.

Og så var der alle de andre:

Det har længe været muligt at detektere en vis utilfredshed blandt fans omkring måden, Justin Bieber behandler fans på. Han har tidligere gjort sig upopulær ved at nægte fans billeder og fået kritik for at skælde hæder og ære fra fans, der gerne ville have et kram.

At være popstjerne i 2016 er lidt som ‘Horton-sagaen’, bare på sociale medier.

Læs også: Justin Bieber dratter ned i et hul på scenen – tager det overraskende køligt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af