Lady Gaga aflyser sin koncert i Royal Arena

Lady Gaga aflyser sin koncert i Royal Arena
Lady Gaga under årets Super Bowl-show. (Foto: Ronald Martinez/Getty Images)

Koncerten med Lady Gaga, der ellers var planlagt i Royal Arena den 17. februar, er blevet aflyst grundet sygdom. Det oplyser sangerindens management i en pressemeddelelse.

»Desværre lider Lady Gaga af alvorlige smerter, der har gjort det umuligt for hende at optræde live. Efter streng opfordring fra et lægeteam, tog hun i går den hårde beslutning at stoppe sin turné med det samme. Hun er ekstremt ked af, at hun ikke er i stand til at optræde for sine europæiske fans, der har ventet tålmodigt på at se hende«, står der blandt andet.

Koncerten er flere gange blevet udskudt grundet sangerindens alvorlige fysiske smerter. I Netflix-dokumentaren ‘Gaga: Five Foot Two’ får man især et indblik i, hvor præget Lady Gaga er af sin sygdom, fibromyalgi, der altså nu har resulteret i hendes aflyste turné.

Billetter, der er købt til den danske koncert, kan refunderes hvor de er købt fra tirsdag den 6. februar.

Læs også: Her er 13 koncerter du skal opleve i februar – bl.a. Lady Gaga, Slowdive og Omar Souleyman

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med