De gamle ravere fra The Prodigy er igen klar med ny musik. Singlen ‘Nasty’ fra deres kommende album ‘The Day Is My Enemy’ havde premiere i går hos Zane Lowe på BBC Radio 1. Sammen med nummeret følger en animeret video der viser, at The Prodigy bestemt ikke er blevet uopfindsomme på deres gamle dage. Videoen viser nemlig fire jægere til hest, der jagter en ræv i bedste Hubertus-stil gennem byens gader.
Nummeret ‘Nasty’ er som man kender The Prodigy bedst – dyrisk, aggressivt og med fuld fart fremad hele vejen. Det nye album bliver det første siden ‘Invaders Must Die‘ udkom i 2009 og er sat til udkomme den 30. marts. Bandmedlem Liam Howlett har udtalt, at albummet kommer til at have en voldsom og kraftig lyd.
Læs også: 11 spændende albums til at starte året med