Bourne is Back: Første lange trailer til ‘Jason Bourne’ byder på hårdtslående realisme

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»I know who I am. I remember everything«, siger topagenten Jason Bourne, der i ‘The Bourne Ultimatum’ endelig fik ophævet sit hukommelsestab. Og hvor efterlader det så Bourne i livet nu?

10 år efter ‘The Bourne Ultimatum’ tørner instruktør Paul Greengrass og Matt Damon sammen om den femte (vi er jo nødt til at medregne den halvslatne ‘The Bourne Legacy’ med Jeremy Renner) film i Bourne-franchisen, som nu har fået sig en lang trailer.

Vi ved dog stadig ikke meget om plottet, men sikkert er det, at den nye Bourne-film fordyber sig i presserende kriser a la WikiLeaks og Edward Snowden, og at den amerikanske regering er efter ham: »Jesus Christ, it’s Jason Bourne«.

Bourne-seriens karakteristisk rystende kamera er på spil igen i den nye trailer, der også er rig på slåskampe, biljagter og taghopperi.

‘Jason Bourne’ får premiere 28. juli herhjemme og bringer, udover Matt Damon, Julia Stiles, Scott Shepherd og Joan Allen tilbage sammen med nye ansigter i form af Tommy Lee Jones, Alicia Vikander, Riz Ahmed og Vincent Cassel.

Læs også: Fra Bruce Lee til Bruce Willis: De mest indflydelsesrige actionfilm i historien

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af