Matt Damon vs. Jimmy Kimmel – få overblikket over deres 11 år lange fejde

I 11 (!) år har Jimmy Kimmel og Matt Damon holdt deres iscenesatte uvenskab kørende til stor fornøjelse for alle beskuere. Hvad der tidligere var en årlig spøg, er dog eskaleret dramatisk det sidste års tid – senest da Damon hånende kom på scenen til Emmy-uddelingen, efter at Kimmel havde tabt. Her får du en historisk oversigt over fejden.
Matt Damon vs. Jimmy Kimmel – få overblikket over deres 11 år lange fejde
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Begyndelsen: »Vi løb tør for tid« (2006)

Det hele startede som intet andet end en uskyldig spøg under tredje sæson af ‘Jimmy Kimmel Live’, hvor Kimmel improviserede afslutningen »undskyld til Matt Damon, vi løb tør for tid«. En producer syntes, det var hylende morsomt, og derefter gjorde Kimmel joken til en fast del af showet.

Der var ingen grund til, at Kimmel valgte Matt Damon. Kimmel valgte blot den første A-liste skuespiller, han kunne tænke på, som han aldrig ville springe over.

Til Kimmels egen overraskelse ender publikum med at elske joken, og det kulminerer, da Matt Damon rent faktisk dukker op som gæst i ‘Jimmy Kimmel Live’, og Kimmel for første gang kan sige joken, hvor det giver mening. Det fik Matt Damon til at eksplodere i vrede.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kimmel inviterer Guillermo som gæst, da ‘The Bourne Ultimatum’ har premiere (2007)

Efter Damons vredesudbrud hævner Kimmel sig ved at invitere sin sidekick Guillermo – i stedet for Matt Damon – for at snakke om den premiereaktuelle ‘The Bourne Ultimatum’. Matt Damon crasher dog traileren for at krydsforhøre Guillermo.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damons hævn: »I’m F*@#ing Matt Damon« (2008)

Matt Damon tager dog joken til det næste niveau, da han i samarbejde med Kimmels daværende kæreste gennem fem år Sarah Silverman laver en video, hvor de i duet synger »I’m F*@#ing Matt Damon«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kimmel slår igen: »I’m F*@#ing Ben Affleck« (2009)

Det afskrækker dog ikke Kimmel fra at vende lige så stærkt tilbage med Ben Affleck og halvdelen af Hollywood på kor, heriblandt Robin Williams, Don Cheadle og Cameron Diaz, for at synge om Kimmel og Afflecks nyblomstrende romance.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kimmel smides ud af Handsome Men’s Club: »Beklager Kimmel, vi løb tør for tid« (2010)

Det blev dog først for alvor personligt, da Damon orkestrerede Kimmels udvisning fra hans højtelskede Handsome Men’s Club, hvor han diktatorisk har udnævnt sig selv til dommer.

Efter at blandt andre Sting, Patrick Dempsey, Ted Danson, Josh Hartnett, Rob Lowe og Ben Affleck – på opfordring fra Matthew McConaughey – styrter Kimmel fra sin dommerposition og tvinger ham til at forlade klubben, smækker Damon døren for næsen af Kimmel med ordene »Beklager Kimmel, vi løb tør for tid«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon overtager ‘Jimmy Kimmel Live’: »Der er en ny vært i byen, og hans initialer er MD« (2013)

Der går næsten tre år før det næste optrin i fejden, og her er det ikke engang Kimmel, der slår igen. Derimod lykkes det Damon at kapre og omdøbe ‘Jimmy Kimmel Live’ til ‘Jimmy Kimmel Sucks’, hvor han inviterer et hav af tidligere utilfredse gæster ind for at fortælle om, hvorfor de ikke bryder sig om Jimmy Kimmel. Den eneste, der forsvarer Kimmel – som er gaffatapet fast til en kontorstol under hele showet – er Ben Affleck.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon inviteres tilbage som gæst: »Det er ingen brand« (2014)

Kimmel lader til at ville begrave stridsøksen, da han inviterer castet fra ‘The Monuments Men’ – inklusive Matt Damon – ind sit show. Da det bliver Damons tur til at snakke, starter røgalarmen dog på mystisk vis.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kimmel og Damon tager i parterapi: »Han lovede mig for et årti siden, at jeg ville blive gæst på hans show« (2015)

Et år efter indvilger Kimmel og Damon i at løse deres konflikter gennem parterapi. Den helende snak har dog ikke den ønskede effekt, og de forlader terapeuten i slåskamp.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ben Affleck sniger Damon ind under skjorten: »Det er på tide at begrave stridsøksen« (2016)

Selvom Ben Affleck kom i voldsomt god form til optagelserne af ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’, er det alligevel en usædvanlig stor Affleck, der kommer på scenen i ‘Jimmy Kimmel Live’ tidligere på året for at snakke om den netop overståede Oscaruddeling.

Da først Kimmel begynder at grave i Affleck gigantiske frakke, dukker der pludselig et bekendt ansigt op.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon infiltrer Kimmels tantes blackjack-bord: »Bourne loser er tilbage igen« (2016)

På det her tidspunkt står det klart, at Damon ikke giver op i sit forsøg på at blive inviteret som gæst. Denne gang dukker han op ved Kimmels tante Chippys blackjack-bord, hvor hun er i færd med at vinde penge til Kimmels publikum.

Det lykkes Damon at charmere sig ind på hende, men hans rådgivning fører i sidste ende til, at de taber alle pengene, og Kimmel lukker af med ordene: »Her er han så allesammen, Bourne loser er tilbage igen! ‘Jason Bourne’ har premiere 29. juli, lad være med at se den film!«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kimmel og Damon tager tilbage til parterapi: »Han tævede mig sidste gang« (2016)

Første gangs fiasko afskrækker ikke de to slagsbrødre fra at give parterapi en ekstra chance. Denne gang lykkedes det faktisk for de to at slutte af med et grin, om end af hinandens fornærmelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon fornærmer Kimmel på ‘Tonight Show’: »Det er sådan, man hoster et talkshow« (2016)

Damon puster dog atter liv i ilden, da han som gæst i ‘Tonight Show’ fornærmer ‘Jimmy Kimmel Live’, og pludselig er fejden i lys lue igen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon angriber Kimmel gennem reklamespot: »Kan man stole på Jimmy Kimmel?« (2016)

Da Kimmel annoncerede, at han stillede op som vicepræsident, var Damon selvfølgelig den første, der søsatte en anti-Kimmel-kampagne med dertilhørende reklamespot.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Damon kommer på scenen til Emmys: »Han er en stor taber, giv ham et bifald« (2016)

Og det bringer os så til de nyeste hændelser, som fandt sted forleden under Emmy-uddelingen, hvor Kimmel var vært.

Her kommer Damon på scenen for at høre Kimmel om, hvem der vandt for bedste variety-serie. Damon holder sig naturligvis ikke tilbage fra hånende bemærkninger som »hvem vandt?«, »hvis du ikke vandt, hvem gjorde så?« og »kan vi opmuntre Jimmy? Han er en stor taber«.

Læs også: Mobningen af Jimmy Kimmel fortsætter med dybt ironisk John Oliver

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af