The Weeknd elsker streetwear: »Bomberjakken er min generations blazer«

The Weeknd elsker streetwear: »Bomberjakken er min generations blazer«

I sidste uge delte Abel Tesfaye det udvalg, han har lavet i forbindelse med H&M-samarbejdet ‘Spring Icons selected by The Weeknd’. Kollektionen inkluderer dog også flere ting, der bærer Tesfayes eget XO-brand.

I den forbindelse har H&M lavet en q&a med canadieren om kollektionen og hans forhold til stil, som vi bringer nedenfor. Og vi må forvente at komme til at se endnu mere til The Weeknds stil, når han senere på året skulle udsende sin første PumaXO-kollektion.

På den måde tager han i år et seriøst skridt ind i modespillet, hvor Kanye Wests Yeezy og Rihannas Fenty står som de mest oplagte paralleller til XO-brandet.

Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne
Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne

Hvordan vil du beskrive din stil?
»Den er meget instinktiv. Jeg går i, hvad der føles rigtigt. Den er casual og ofte ret underspillet, men jeg går altid op i, hvad jeg har på. Der er altid blevet taget en beslutning. Det er interessant at se, hvordan herretøj har forandret sig I dette århundrede, og hvordan sports- og streetwear er blevet en naturlig del af herretøj. I takt med at det er sket, er tøjet blevet løftet med mere fokus i designet. Hvis jeg ser tilbage, kan jeg også se, hvordan min stil er blevet mere fokuseret og specifik, men samtidig mere personlig og afslappet«.

Har du et stiltip, som altid virker?
»Stol på dine instinkter, når du vælger, hvad du skal have på. Tror ikke, at du er nødt til at larme eller være prangende. Nogle gang er det de enkle detaljer, der faktisk viser, hvem du virkelig er. Det er ligesom med musik – hvad der først lyder som en skrabet produktion, kan vise sig at være et meget komplekst nummer. Det handler om at finde dit eget sprog med den måde, du klæder dig på. Jeg er mere og mere begyndt at mikse street med mere formelle styles – som jeg synes skaber et ret friskt look«.

Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne
Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne

Hvordan hænger mode og musik sammen?
»Begge giver mig mulighed for at udtrykke mig selv. Stil er en utrolig vigtig del af musik, de to ting kan ikke skilles ad. Begge er måder at udtrykke sig på, og det er noget, der konstant udvikler sig og ændrer sig. Man kan ikke adskille det, man bliver inspireret af en speciel vibe, hvad end det er en lyd eller stil. Og musikkens effekt på moden har været enorm, især hiphop og urban musik«.

Hvad synes du, om den måde mænd klæder sig på i dag?
»Mode er blevet et globalt sprog, især i en social medie-tid. Det er, som om der foregår samtaler om stil jorden rundt 24 timer i døgnet. Det er fedt at se, hvordan forskellige byer og lande har deres eget take på den globale stil. Der, hvor jeg er fra i Canada, er det koldt meget af året, så du bruger lag-på-lag. I L.A. er vejret næsten altid godt, så din garderober matcher varmen. Streetwear er et perfekt fælles sprog imellem de to, fordi du kan fjerne lag og tilføje dem, som du behøver. Det er, som om alle snakker samme sprog, men med deres egen accent«.

Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne
Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne

Hvad kan du fortælle om ‘Spring Icons’-kollektionen?
»Den handler om styles, som jeg gerne vil gå i. Den måde, jeg klæder mig på, er ligesom en uniform, og det er ret meget mig. Når jeg rejser rundt i verden, er det også sådan, jeg ser andre mænd klæde sig. Streetwear har overtaget verden, og i den proces begyndte det at ændre sig og blive endnu specielt, endnu skarpere. H&M spurgte, om jeg ville udvælge mine yndlings styles fra den her kollektion, og det gjorde jeg gerne, fordi den føles meget autentisk. Jeg ville aldrig sætte mit navn på noget, der ikke føltes ægte«.

Kan du snakke os igennem kollektionen?
»I centrum står uden tvivl bomberjakken. For min generation er bomberjakken ligesom en erstatning for blazeren. Det er noget mænd går I hver dag, og det er noget, jeg ville have på til enhver lejlighed, hvad end det er på gaden eller til et prisshow. Bomberjakker er smarte, men de er også street og har en masse attitude. Du kan sige det samme om resten af kollektionen, som handler om styles, du kan sætte sammen næsten uden at tænke. Jeg kan også godt lide, hvordan kollektionen blander tingene – arbejder med hoodies og ting som skræddersyede bukser«.

Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne
Behind the scenes-billede fra H&M-kampagne

Hvilke styles er dine favoritter i kollektionen?
»Jeg er vild med den følelse af identitet og fællesskab, som man får fra kollektionen. Styles som bomberjakken, hoodien og pleather-jakken indkapsler den L.A.-streetwear-følelse, som spreder sig over hele verden. Det er noget mænd er på udkig i deres garderobe, følelsen af at tilhøre en klikke eller en klub, og det er det, de her styles repræsenterer«.

‘Spring Icons Selected by The Weeknd’ kommer til salg i H&M den 2. marts, og den 20. februar spiller The Weeknd i Royal Arena. Du kan vinde billetter til koncerten HER.

 Læs også: The Weeknd og H&M lancerer XO-kollektion

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af