Fokus på brugbarhed: Syv windbreakers til foråret

Med sports- og streetwears fremmarch fylder tekniske materialer mere i moden, hvor praktisk overtøj som windbreakers ikke længere er forbeholdt løbere eller andre sportsfolk.

stussy_windbreaker

Stüssy

Forskellige nuancer af hvid synes at være den dominerende farve i forårets udvalg af windbreakers og anorakker. Det gælder også hos Stüssy, der på deres anorak italesætter bølgen af mere anvendelige items i modeverdenen, meget konkret med budskabet ‘Equipment for the modern age’ påskrevet jakkens ryg.
885 kroner hos Stüssy


acronym_windbreaker

Acronym

Det tyske brands jakker er klart i den dyre ende af prisspektret, men her får du også noget for pengene. Acronym er et af relativt få mærker, der reelt har formået at imponere både mode- og tech-entusiaster. Acronym har før techwear-begrebet overhovedet opstod fokuseret på funktionsdygtige og nyskabende materialer og silhuetter. Det er denne bomber naturligvis også et eksempel på.
8.275 kroner hos Acronym


saturdaynyc_windbreaker2

Saturdays NYC

Praktiske jakker behøver ikke nødvendigvis at se praktiske – eller sporty ud. Det er denne fra Saturdays NYC et godt eksempel på. Jakken har de essentielle elementer hos en windbreaker, men med sin bløde lyserøde farve, og sit skarpe, minimalistiske udtryk, er æstetikken taget langt væk fra sportens verden.
2.160 kroner hos SSENSE


stoneisland_windbreaker

Stone Island

Fra at være et brand, hvis armbind primært blev associeret med britiske hooligans, har Stone Island de seneste år oplevet en seriøs – og velfortjent – opblomstring. Med hypede collabs (som med Supreme sidste år) og masser af support fra musikverdenen (herunder i stor stil fra albumaktuelle Drake) har mærket fundet sin plads i det internationale modebillede, ikke mindst som frontløber inden for udviklingen af teknisk påklædning.
5.575 kroner hos Slam Jam Socialism


The_North_Face_windbreaker

The North Face

Outdoor-mærket har siden tidernes morgen været bredt kendt for deres skaljakker, hvis målgruppe må siges at række langt ud over modeverdenens (dog efterhånden utydelige) grænser. Brandet blev oprindeligt skabt til klatresporten, men efter tilbedelse i hiphopmiljøet i 90’ernes New York og senere i Londons gader igennem 00’erne, er The North Face gået hen og blevet et kultbrand i streetwear-verdenen.
700 kroner hos Rezet Store


saintlaurent_windbreaker

Saint Laurent

Når luksusbrands som Saint Laurent springer med på bølgen og leverer deres bud på den praktiske forårsjakke, bliver det tydeligt, at vi på mange måder har bevæget os ind i en ny æra i modeverden, hvor de signaler som brands og dem, der bær dem, sender, er blevet mere utydelige. Praktisk anvendelighed fås i alle prisklasser, og hvis en simpel sort eller hvid windbreaker ikke har nok blikfang, så har det franske modehus din ryg med denne metalliske anorak.
8.930 kroner hos Saint Laurent


nikelab-gyakusou-windbreaker

Nike Gyakusou

En liste om spændingsfeltet mellem mode og teknologi uden Nike i en eller anden form ville næsten være respektløst. Nike har måske været det vigtigste brand overhovedet for sports- og techwear, og hvis nogen har arbejdet for at bryde det praktiske elements tabu i modeverdenen, så er det dem. Her med en jakke, der er skabt i samarbejde med Undercovers designer Jun Takahashi.
2.250 kroner hos Nike

Læs også: Tinashe styler Astrid Andersen-sæt på sin egen sexede måde

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af