Lil B overfaldet af rapperen A Boogie Wit Da Hoodie – reagerer med kærlighed

Lil B overfaldet af rapperen A Boogie Wit Da Hoodie – reagerer med kærlighed
Lil B til Coachella, 2015. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Hvem i alverden kunne finde på at tæske Lil B?

Rapperen fra vestkysten er kendt for sin excentriske rapstil og kærlighedsfokuserede livsfilosofi. Han er det modsatte af en gangstarapper. Men til Rolling Loud-festivalen i Miami blev han i går – ifølge eget udsagn – overfaldet af A Boogie Wit Da Hoodie og hans crew efter at have sagt noget om rapper-kollegaens musik.

Der florerer en video af et exceptionelt ensidigt slagsmål, der eftersigende skulle være overfaldet. Lil B har selv retweetet den, og den kan også findes på Worldstarhiphop, der er den primære hjemsted for den slags indhold.

Lil B gik godt nok på scenen til festivalen, men for kort at tale om overfaldet og aflyse sin optræden. Hans ord var dog ikke præget af had og nag, og hans reaktion på det hele var overraskende nok i tråd med hans pacifistiske livsfilosofi: »Det her er et bevis på, at bare fordi nogen gør noget mod dig, så betyder det ikke, at du behøver gøre gengæld«.

Hertil Instagrammede han sit ansigt med ordene »This is the face of love, forgiveness and positivity – Lil B«, og skrev desuden på Twitter, at vold er »wack«, og at han tilgiver sine overfaldsmænd.

 

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

This is the face of love , forgiveness and positivity – Lil B

A post shared by LIL B "THE BASEDGOD" OFFICIAL (@lilbisgod) on

Støtten til Lil B er allerede begyndt at rulle ind via internettet, og desuden brugte Travis Scott og Schoolboy Q deres set på Rolling Loud-festivalen til at opfordre til beskyttelse af Lil B. Mantraet ‘protect Lil B at all cost’ har tidligere været et mindre meme og er en del af myten omkring den enigmatiske rapper. Nu ser det ud til at blive samlet op igen – også G-Eazy har tweetet mottoet efter overfaldet.

Andre folk har også sendt støtte og hilsener – blandt andet sendte Big Sean et tweet til Lil B om at holde positiviteten oppe. Også Skepta sender sin kærlighed.

Så lad os bede en bøn for The Based God, som Lil B også kalder sig selv – en af de få gennemført originale stemmer i hiphop, der spreder kærlighed og fred til alle, der lytter til ham.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af