Kim Kardashians ‘Yeezy Season 6’-sneak-peek beviser Kanyes store problem

I løbet af den seneste uge har Kim Kardashian båret store dele af den kommende Yeezy-kollektion, men de færreste har lagt mærke til det, og det understreger brandets problem.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

YEEZY

Et opslag delt af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den

KOMMENTAR. Det er egentlig en ret stærk marketingtanke – at vise en tøjkollektion igennem street style-/paparazzibilleder. Især når du kan gøre det på en af tidens største popkulturelle stjerner.

Det er ikke ulig, hvad brands gør i forvejen under de etablerede modeuger, hvor Instagram-stjerner møder op til shows iklædt tøj, der minutter senere bliver vist på catwalken. Her var modeugen og catwalken bare fjernet.

På den måde var det et interessant stunt, da Kim Kardashian i denne uge blev fanget på adskillige paparazzibilleder iklædt den Yeezy ‘Season 6’-kollektion, som vi ellers blev ‘snydt’ for under den seneste modeuge i New York i september. Problemet er bare, at den store nysgerrighed og wow-oplevelse er udeblevet.

Selv da Kim Kardashian afslørede, hvad hun havde gang i, med et par Instagram-posts det seneste døgn, har det været svært at finde den rette grimasse. For grunden til, at ingen havde lagt mærke til noget, var, at de outfits, hun har vist, er utroligt anonyme – eller i hvert fald lige så godt kunne have været en del af ‘Season 1’ eller ‘Season 2’ – pånær farvepaletten.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

SEASON 6

Et opslag delt af Kim Kardashian West (@kimkardashian) den

Som tøjdesigner har Kanye West altid været interesseret i det monokrome og enkle, men militaristiske, uniformelle udtryk. Skal man hæve tankerne, er det, som om han forsøger at udviske vores forskelle og skaber en hær af ligesindede.

Efter de første par sæsoner med Yeezy-shows blev det dog sværere og sværere at holde interessen, da Kanye syntes fastfrosset i produktionen af streetwear-basics som hoodies, sweatshirts, sweatpants, bomberjakker og så videre. Med ‘Season 4’ ændrede det sig heldigvis lidt og især med den aktuelle ‘Season 5’ fik vi udvidet Yeezy-paletten.

Med double-denim looks, Raf Simons-agtige oversize cardigans og Calabasas-tracksuits viste kollektionen en vej fremad for brandet, men også en mere genkendelig street style-vision.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

SEASON 6

Et opslag delt af Yeezy Mafia (@yeezymafia) den

Derfor er det mærkeligt, hvis Kanye (og Adidas) nu tager et skridt tilbage, væk fra variationen, for igen at skabe monokrome, enkle styles.

Selvfølgelig har vi kun set en del af kollektionen, så måske findes der stadig nogle Yeezy-trumf i ærmet (eller garderoben) et eller andet sted, men hvad vi har set indtil videre kommer næppe til at skubbe brandet ud af den stampe, det salgsmæssigt lader til at være i.

Det kræver blot et hurtigt kig på YeezySupply.com eller din yndlingstøjbutik, der sælger Yeezy, for at se, at intet tyder på, at varerne bliver revet ned fra hylderne. Pånær træningssættet, der blander Calabasas-brandet med Adidas’ tre striber, som hurtigt blev udsolgt – og selvfølgelig Yeezy-sneakers.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af Yeezy Mafia (@yeezymafia) den

De ting giver også folk noget genkendeligt. Hvis de skal bruge flere tusind på at købe Yeezy, så vil de fleste også gerne have noget, der skiller sig ud. Noget der har et særligt design – eller ja, et logo.

Det er Kanye ofte styret uden om, når det kom til hans tøjkollektioner. Og selv om det kan være befriende, så hænger det ikke sammen, hvis man skal betale meget for noget, der er ret almindeligt og lige så godt kunne være fra Weekday – og som ingen rigtig lægger mærke til. Selv ikke på Kim Kardashian.

Læs også: Kim Kardashian er dronningen af blazer-looket: Fem af de bedste eksempler i år

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af