Drømmeduoen fra ‘XO Tour Llif3’ er genforenet – hør Lil Uzi Vert og TM88s nye samarbejde

Drømmeduoen fra ‘XO Tour Llif3’ er genforenet – hør Lil Uzi Vert og TM88s nye samarbejde
Lil Uzi Vert til 2017 MTV Video Music Awards. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Sidst Atlanta-produceren TM88 og mumblerap-kongen Lil Uzi Vert slog sig sammen resulterede det i ‘XO Tour Llif3’, et af sidste års største hits, som vi kårede til årets tredjebedste udenlandske sang.

Nu har rapperen og produceren igen samarbejdet på nummeret ‘Mood’, som TM88 netop har lagt ud på Soundcloud.

Sangen er ikke milevidt fra ‘XO Tour Llif3’: Beatet er melodisk og ret så afdæmpet, så der er masser af plads til Lil Uzi Vert, der stadig rapper om (ulykkelig) kærlighed gennem flows, der skifter mellem sang og mumle-rap. Magien mellem producer og rapper er tydeligvis stadig intakt.

TM88 har udgivet ‘Mood’ samme dag, som han har affyret en heftig bredside mod pladeselskabet Atlantic, som han hævder ikke har betalt ham for ‘XO Tour Llif’3.

Læs også: Sådan lavede man et hit i 2017 – fem tendenser, der regerede popåret

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af