Kanye West har slettet sin Instagram-konto – igen

Kanye West har slettet sin Instagram-konto – igen
Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images

Kanye West vendte i denne uge tilbage til Instagram med en kavalkade af billeder af kendispar i anledningen af valentinsdag, men hans retur til de sociale medier var tilsyneladende kortvarig.

Hele kontoen er nu slettet igen, og man bliver blot mødt af en ‘Page not found’-meddelelse, når man forsøger at gå ind på Kanye Wests Instagram.

Det er ikke første gang, rapperen pludselig forsvinder fra de sociale medier. Sidste forår lavede han et lignende stunt, hvor han pludselig lukkede sin Instagram-konto efter en meget aktiv periode, ligesom hans før så gyldne Twitter-konto også er slettet for offentligheden.

Læs også: Her er Kanye Wests 40 mest vanvittige øjeblikke

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af