Han kalder sig selv et ‘sneaker-head’, så Noah Schnapp har optur over at være med i det seneste afsnit af Complex’ ‘Sneaker Shopping’-show.
Han fortæller blandt andet, at han er fan af Air Jordan og ville ønske, at han kunne have et par på i ‘Stranger Things’. »Min karakter går kun i Converse«, siger han dog.
Han afslører også, at han ikke er Yeezy-fan.
»Jeg ville ikke købe dem, fordi så mange har dem«, siger han blandt andet, men afslører samtidig at han har lejet et par Yeezy Boost 350 V2 af en ven, fordi han skal på date med en pige, som han gerne vil imponere.
Han viser også Reeboks ‘Stranger Things’-samarbejde, og så køber han selvfølgelig nogle sko, som er en del af showets koncept. Som Air Jordan-fan vælger han Off-Whites ‘The Ten’-version af Air Jordan 1, der koster ham næsten 3.000 dollars.
»Min mor slår mig ihjel«, siger han (selvom vi nok allesammen ved, at det bare er en del af showet).
Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – retro-Puma, Nike-dominans og Pharrells kulturelle vovethed