Vetiver

Når en af Devandra Banharts yndlingslegekammerater, Andy Cabic, slår sine egne folder i bandet Vetiver, er det helt uden den galskab og legesyge, som Banharts udspil har. Bandets fjerde udspil byder på en række sange, der bedst kan betegnes som stemningsfyldte, akustiske folksange. Tempoet tenderer i de fleste tilfælde det søvndyssende, som på den sløve ‘Through the Front Door’, der kun i små glimt udstråler noget veloplagt.

Det er ikke musikalsk på det jævne eller dårligt udført. Det er blot uinteressant. Det drejer sig ikke om, at Vetiver ikke besidder de rette musikalske værktøjer. Bandet har rigtig godt styr på deres stemninger ført an af overvejende akustiske instrumenter, og produktionen er veludført. Alt er doseret i de rette mængder, og Cabic stemme er klar og blid. Men det meste fortaber sig som lydtapet og bider på ingen måde. Og da sangene i forvejen ikke byder på meget variation, er der ikke meget, der kan tage stikket hjem.

Monotonien brydes dog til tider, som i ‘On the Other Side’ der overraskende starter med en trommemaskine og herefter byder på iørefaldende guitarfigurer og et gyngende groove, der står godt til Cabics vokal. Flere sange følger i samme dur, og det løfter bestemt helhedsindtrykket. Men hvor ville man dog bare ønske, at Vetiver gav lidt mere los, for de behersker slet ikke de søgende og stillestående sange i samme grad som de kompositioner, hvor der leges, eksperimenteres og løsnes op.