Bradley Coopers instruktørdebut ‘A Star Is Born’ med ham selv og Lady Gaga i hovedrollerne har fået overvældende succes siden verdenspremieren på Venedig-filmfestivalen og siges endda at være en stærk Oscarkandidat i de helt store kategorier. I ‘The Tonight Show’ taler Cooper med Jimmy Fallon om filmen og hans kemi med popikonet Lady Gaga.
I showet taler de desuden om, at et nummer fra filmens soundtrack ligger nummer et på iTunes, nemlig sangen ‘Shallow’ sunget af en karismatisk Cooper-Gaga-duo. Musikproducer og singersongwriter Mark Ronson, der har været med til at skrive nummeret, tweetede i den forbindelse en tak til Gagas ‘little monsters’ og Coopers fans, som han i mangel af en titel kalder »mini coopers«, der må være den nye officielle samlebetegnelse for Hollywood-stjernens fanskare.
Men så afbrydes interviewet pludselig, da de to kendisser forlader talkshowet for at tjekke, om Cooper har det samme jakkesæt på som sidst, han besøgte Fallon. Og det skal selvfølgelig ikke afsløres, om det viser sig at være tilfældet.
Drum roll please…
‘A Star Is Born’ får dansk biografpremiere 6. december.
Læs også: Lady Gagas små monstre går i frådende Twitter-angreb på Tom Hardys ‘Venom’
Læs også: Lady Gaga spiller fænomenalt i Bradley Coopers stærke instruktørdebut ’A Star Is Born’