Johnson gæster Standard #35: Manden der bragte Atlanta til Danmark

Johnson gæster Standard #35: Manden der bragte Atlanta til Danmark
Johnson. (Foto: Emil Vinther / Soundvenue)
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes samt gennem gængse podcast-apps som Stitcher og Pocket Casts eller podcast-app’en på din iPhone eller Android-telefon.

Det kan være svært at forestille sig det, i en tid hvor alle bruger autotune, trap-beats og Atlanta-slang. Men engang var der ingen danske rappere, der var inspirerede af sydstaternes hiphop.

Udover Johnson.

Manden bag hits som ‘Det Passer’ og ‘Kig Forbi’ var nemlig den første, der tog Atlantas bastunge genrer som crunk, trap eller snap, og importerede dem til Danmark med albummet ‘Det Passer’. Hans sange citerede Ying Yang Twins, Mike Jones og 8 Ball & MJG, og hans århusianske accent havde nærmest en dirty south-agtig intonation.

Derfor har vi inviteret Johnson ind i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

For hvordan blev Johnson egentlig den første, der fik Atlanta til Danmark? Hvordan skabte han sin nyklassiker ‘Det Passer’? Og hvordan har han det med, at hele hiphopscenen nu elsker Atlanta?

Det taler Standard-værterne Kristian Karl og Mads Viktor med rapperen selv om. Han har røverhistorier om dagene i Århus, mødet med Waka Flocka Flame i Atlanta – og om sit nye projekt under det oprindelige rappernavn Ni99ernislæden.

Det nye afsnit af Standard er inspireret af en artikelserie om oversete hiphopklassikere, som du kan læse på Soundvenues hjemmeside. Her har Standard-vært Kristian Karl skrevet om skjulte perler af rappere som Mike Jones, Lil Boosie, MF Doom og mange flere. Og nu kan du altså få hele historien om Johnsons ‘Det Passer’ i podcastform.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af