Det her format er egentlig ikke specielt velegnet til at beskrive en rapper som Lil Boosie. Han er nemlig ikke en rapper, der lavede klassikere i typisk forstand. I stedet udgav han en kaotisk strøm af mixtapes, compilations, fællesudgivelser og enkeltstående sange.
Rapperen fra Baton Rouge, Louisiana kæmpede langsomt og hårdt i årevis, og han gik fra at være kendt i sin hjemby til at være lokalhelt i sin stat til at blive nærmest helgenkåret af hele hiphopscenen, da han for et par år siden blev løsladt efter en række år bag tremmer.
På trods af hans ikonstatus kan det til alligevel være svært at lure, præcis hvor man skal starte med Lil Boosie. For rapperens diskografi er kaotisk og hans livshistorie er mudret. Men ‘Bad Azz’ fra 2006 er en af de relativt få undtagelser, hvor Louisiana-legenden leverer et helstøbt projekt.
Det er her, vi får hele Lil Boosie at se. Han angriber samfundet, blotlægger sine følelser, fortæller gadehistorier og alt derimellem. Han er en af de første ægte tredimensionelle gangstarappere fra syden, og han blev en inspiration for senere artister som YoungBoy Never Broke Again, 03 Greedo og Kevin Gates.
‘Bad Azz’ er fødslen af en ny, nuanceret gangstarap for sydstaterne og samtidig Lil Boosies nationale gennembrud. Men det kom ikke ligefrem fra den ene dag til den anden.
Hvordan blev det til?
Lil Boosie blev en rapstjerne på den gammeldags måde. På den besværlige, langtrukne, komplicerede måde. Hvor man først er med i et crew, arbejder i årevis for at lave soloalbum, knokler for at få lokal status, for så til sidst at få bare et lille glimt af en chance.
Rapperen blev en del af crewet Concentration Camp i 1996 som 14-årig og begyndte at tage karrieren alvorligt, da hans far (der havde problemer med stoffer) døde kort efter. I slutningen af 90’erne fik han sine første gæsteoptrædener og udgav så debuten ’Youngest of da Camp’ i 2000.
Det førte til en pladekontrakt med Trill Entertainment, som var ejet af UGK-medlemmet Pimp C, der var byens klart største rapper.
Boosie begynder herefter at blive berømt i Louisiana og startede et succesfuldt samarbejde med rapperen Webbie, som han udgav en lang række sange og album med i årene efter. De samarbejdede også på en række ‘Bad Azz’-sange, hvor den energiske Boosie og den hårdkogte Webbie har en slags Lil Wayne/Birdman-agtig dynamik – bare minus farkomplekserne.
Lil Boosie begynder for alvor at rykke hinsides hjemstaten med ’Zoom’, en hypnotisk klubbanger, som blev et mindre hit. Derefter udgiver han hele tre udgivelser, der næsten hedder det samme: Først ’Bad Ass (Advance)’-mixtapet, så ’Bad Ass Mixtape vol. 1’, og til sidst endelig ’Bad Azz’. Pænt forvirrende, og pænt typisk for Boosie.
Men på trods af navneforvirringen er sidstnævne altså hans første album for et stort pladeselskab, og en af de få helstøbte, gennemarbejdede Boosie-udgivelser, der eksisterer. For selv om ‘Zoom’ blev set som del af en bølge af dansevenlig, poppet hiphop, der også talte Soulja Boy og Hurricane Chris, var manden bag ’Zoom’ alt andet end en letfordøjelig Youtube-rapper.
Hvordan lyder det?
Okay, Boosie blev kaldt sydens Tupac, men hans vokal minder langt mere om Eazy-E’s skingre stemme. Og det er netop på ’Bad Azz’, at Boosie første gang får det maksimale ud af den.
Han kan hamre de hårdeste trusler afsted på klassikeren ’Set It Off’ og få klubben til at gå grassat på det attitudefyldte ’Zoom’. Men hans stærkeste side er nok, når han folder sig ud følelsesmæssigt. Så kommer der nærmest noget blues-agtigt over den måde, han trækker stavelserne ud for at give dem maksimal effekt.
Tag ting som ’My Nigga’, hvor en sang om loyalitet mellem venner nærmest bliver til en kærlighedserklæring. Boosies vokal intensiverer, når han rapper om underligt rammende specifikke detaljer, som at ham og hans venner delte tøj, da de var fattige.
Eller lyt til ’Remember’, hvor Lil Boosie følger en nostalgisk tankestrøm tilbage i tiden for hele tiden at vende tilbage til den centrale hookline: »I remember, nigga«.
Produktionerne er præget af en masse kolde synths og metalliske elementer. Det lyder som et futuristisk rumskib, der samtidig rasler af reservedele, mens det letter. Og midt i det står Boosie så og vækker sine gadehistorier til live.
De mest karakteristiske Lil Boosie-tracks er nok sange som ’My Struggle’ og ’Goin Thru’ Some Thangs’. Det er helt klassiske struggle-sange, hvor Louisiana-rapperen gennemgår hverdagens kvaler og problemer, men altid får løftet tingene op på et højere plan rent følelsesmæssigt.
Det er nok det, der ligger til grund for alle Tupac-sammenligningerne. For Boosie er gennemført gangsta, men hans fortællinger er også ekstremt personlige. Og så er han heller ikke bange for (i bedste ’Pac-stil) at ophøje sin egen mytologi, som når han sammenligner sine egne »haters« med borgerrettighedsbevægelsens fjender på ’Hatin’’.
Katastrofen i kølvandet på stormen Katrina bliver også nævnt på ’I Represent’ – endnu et eksempel på, at kampen og de personlige lidelser altid ligger til bunds for den bredere fortælling.
Struggle-anthems, kærlighedssange til de nærmeste, nådesløse trusler til alle fjender: Lil Boosie var frem for alt en gangster med følelser.
Hvad har det betydet?
Lil Boosie blev kaldt sydens Tupac (okay, det har vi vist fået sagt), men nu er der en række rappere, der bliver kaldt ’den nye Boosie’.
Der er Kevin Gates, den følsomme gangsterrapper med den buldrende stemme, der kommer fra Baton Rouge i Louisiana ligesom Boosie, og der er YoungBoy Never Broke Again, der også gør sine gadefortællinger levende ved ikke at skjule følelserne og kampene, der ligger bag. Lidt ligesom 03 Greedo fra vestkysten, der netop har fået 20 års fængsel og som betegnede sin musik som emo-musik for bandemedlemmer.
Dén betegnelse passer måske godt på Boosie og den skole af rappere, der er fulgt i hans fodspor.
Udover de umiddelbare efterfølgere har Boosies dansevenlige gangstarap, som han selv kaldte ’ratchet’, også dannet skole. DJ Mustard og YG har nemlig videreudviklet genren, alt imens de påpegede, at det var Boosies stil, de arbejdede videre på.
For Lil Boosie blev ’Bad Azz’ et første gennembrud på nationalt plan. Senere fulgte hits som ’Wipe Me Down (Remix)’ med Webbie og en række lidt kaotiske udgivelser.
Ligesom ’Bad Azz’, der jo var tre udgivelser, udgav han først sit næste album ’Superbad’ som et mixtape (der er et af hans stærkeste udgivelser) og derefter som et album (der var mindre stærkt).
Senere endte Boosie i fængsel på grund af stoffer, hvilket endte med at koste ham fem år af karrieren, fordi han fik endnu en dom, mens han var inde, for at smugle narko ind i fængslet. Samtidig blev han anklaget for at have hyret et lejemord og blev truet med dødsstraf. Men i den sag blev han altså frikendt – selv om morderen havde tatoveret »Hvem skal vi dræbe næste gang, Boosie?« på sin krop.
Det har altså været en blandet tid for Boosie i årene efter ’Bad Azz’. Men da han endelig kom ud, var han gået fra lokalhelt til vaskeægte legende. Et stort kor af fans og beundrere hilste ham velkommen hjem.
Lil Boosie har udgivet en række album siden og blandt andet samarbejdet med artister som Kodak Black og YoungBoy Never Broke Again, der nok ikke ville lyde, som de gør, hvis ikke det var for manden bag ’Bad Azz’.
Læs også: Oversete hiphopklassikere #1: Three 6 Mafias crunk-eksplosion på ‘When the Smoke Clears’ (2000)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #2: Cormega satte punktum for New Yorks guldalder på ‘The Realness’ (2001)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #3: Cam’ron introducerer verden for DipSet på ‘Diplomats Volume 1’ (2002)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #4: T.I. grundlægger og navngiver trap-genren (2003)