Kevin Spacey er tilbage på gaden for første gang i et år. I sidste uge blev han set forlade et varehus og haste ind i en bil, og i går tog skuespilleren skridtet videre, da han forærede en paparazzi-fotograf en Domino’s Pizza iført en kasket med teksten »pensioneret siden 2017« – året, hvor skuespilleren blev anklaget for overgreb.
I en video af Daily Mail ser man Spacey smile til fotografen og ønske ham et godt nytår, mens han lykønsker ham med at have opsporet ham og siger, »jeg ved, du bare gør dit job«.
Spacey befinder sig lige nu i eksil i et 6 millioner dollars palæ i Baltimore, hvor han venter på sin rettergang i næste uge. Skuespilleren skal foran en dommer den 7. januar i forbindelse med en overgrebsanklage fra tv-værten Heather Unruhs søn.
Skuespilleren brød sin årelange tavshed i sidste uge, da han delte en bizar video, hvor han kommenterede på anklagerne mod ham i karakter som Frank Underwood fra ‘House of Cards’.
Læs også: Prominente Hollywood-stjerner reagerer på Kevin Spaceys bizarre julevideo