I februar satte Muse sejl og påbegyndte deres helt store ’Simulation Theory World Tour’ i kølvandet på albummet af samme navn (minus World Tour-delen), der udkom i efteråret. Nu er verdensturnéen blevet udvidet med en ny række europæiske datoer, der således tager Muse forbi Royal Arena søndag den 8. september.
Datoen for Muses tilbagevenden til Danmark er dagen inden, gruppen kan fejre deres 20-års jubilæum for debutpladen ’Showbiz’ – så mon ikke showet også tager den britiske trio et lille smut ned ad memory lane i anledningen?
Billetterne til koncerten sættes i salg fredag den 12. april klokken 10.
Muse (UK)
8. september
Royal Arena
Billetpris: 370-750 kr.
Læs anmeldelse: Muse: ‘Simulation Theory’