Majessic Dreams

At forlist kærlighed kan lyde så iørefaldende og tage sig så smukt ud som hos Majessic Dreams er opløftende. Mats Björk og Jessica Breitholtz Björk, som udgør duoen (og par privat), formår med simpel folkpop at skabe et skrøbeligt og drømmende album, der knuger lytteren til sig, mens forholdets opløsning for hvert nummer rykker nærmere.

De to svenskere, der er bosat i København, lader Breitholtz’ vokal fylde lydbilledet ud, mens fine melodier gnides ud af den akustiske guitar og de sparsomme strygere. Breitholtz’ røst hæves aldrig men formår at få de store følelser fortalt sagte. Allerede første nummers første strofe, »Please don’t leave me all alone/ I want to come back home/ Let me be the one for you«, slår stemningen an. Men hvor indholdet måske nok er nedslående, følger melodien ikke samme mol-skala. Korharmonierne svinger sig op i himlen, guitaren klimprer lystigt, og Breitholtz’ intime vokal hvisker muntert lytteren i øret.

Allerede efter et par numre bevæger Björk og Breitholtz sig dog væk fra durskalaerne og sætter efter den dystre melodi. ‘Summernight’ er rugende og kan minde om en blid udgave af en PJ Harvey-sang, mens ‘Naked Walls’ og ‘Walk You Home’ ganske enkelt er foruroligende med skrøbelig vokal, sparsom instrumentering, baglæns-nynnen og knirken og knagen.

Majessic Dreams formår at lade den ulykkelige kærlighed lyde svært tillokkende. Og med den akustiske guitar hevet frem i front, og det småelektroniske lydbillede fra debuten gemt væk, funkler de neddæmpede sange sart og fint.