Danny Brown annoncerer nyt album med blandt andre Q-Tip og Jpegmafia på produktionssiden

Danny Brown annoncerer nyt album med blandt andre Q-Tip og Jpegmafia på produktionssiden
Danny Brown på Roskilde Festival. (Foto: Kasper Månsson/Soundvenue)

Danny Brown har netop annonceret sit femte album med titlen ’uknowhatimsayin?’. Nyheden landede via Instagram, hvor den excentriske rapper delte et billede af et kommende interview fra Highsnobiety, som bringer nyheden.

Det kommende album, der følger op på det ustyrlige og anmelderroste ’Atrocity Exhibition’ fra 2016, er ifølge artiklen produceret af den legendariske hiphop-producer Q-Tip. I kommentarsporet til offentliggørelsen afslørede Brown endvidere, at også Roskilde Festival-aktuelle Jpegmafia samt producer Paul White er med på produktionssiden.

’uknowhatimsayin?’ er efter Instagram-opslaget blevet bekræftet af en talsmand fra Browns hold, som afslører, at udgivelsen er klar senere på året. En specifik udgivelsesdato er endnu ikke offentliggjort.

Danny Brown spiller på Heartland Festival fredag den 31. maj.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

uknowhatimsayin?

Et opslag delt af Danny Brown (@xdannyxbrownx) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af