The Brian Jonestown Massacre

Legendariske og kontroversielle The Brian Jonestown Massacre er personalemæssigt en kontinuerligt roterende svingdørsmekanisme med Anton Newcombe som akse. 13. kapitel fra ham er indspillet i Liverpool og Reykjavik i følgeskab med Ride-frontmanden Mark Gardener og en flok lokale, heriblandt Jón Sæmundur Audarson, den HIV-smittede multikunstner og designer bag tøjmærket Dead.

Albummet er en grim og skitseagtig tingest, der bestemt ikke lefler for pøblen. Det er et blottet og til tider lodret uhyggeligt bekendtskab, fordi man i rynkerne aner Newcombes maniske kreativitet smuldre og forplumre i en veritabel Creutzfeldt-Jakobsk pøl af ufokuseret galskab.

I mindre vakkelvorne momenter kan man møde førnævnte Audarson, der på ‘Golden – Frost’ lyder som en indigneret, islandsk fætter til Mark E. Smith fra The Fall. Eller man kan sætte sig selv i rollen som ærten, der gennem madras på madras af æterisk shoegazer-støj prøver at vække den fine pop-prinsesse af en melodi fra drømmesøvnen på ‘Just Like Kicking Jesus’. Og det er vitterligt forbandet fascinerende øjeblikke.

Men når landkortet til sidst skal opstreges, er der altså blandt 75 minutters eksperimenter for få solide øer i sumpen og for meget revl, der kunne have været luget væk, hvis Newcombe kunne have behersket sin ukritiske og tydeligvis ukrænkelige arrogance. Heldigvis, eller hvordan man nu tager det, arbejder han efter eget udsagn på fem-seks album til.