Ravi Kumas debutalbum bringer industriel hiphop til Danmark

Karrierekanonen-vinderne Ravi Kuma debuterer med et spøjst koncept. Med deres første album, ‘Sub.’, præsenterer rapper Sharon Kumaraswamy og producer Aske Knudsen en hyldest til sub-bassen, og jeg sørgede derfor for at høre musikken med subwooferen skruet godt op. Det virkede.

Det ville dog være fejlslagent kun at rose sub-bassen, da Knudsens produktioner fungerer flot på tværs af hele anlægget. De er magre og minimalistisk opbyggede, men alligevel ender de med at ramme med fuld pondus. Duoens industrielle beats minder mig lidt om noget, Death Grips eller Jpegmafia kunne bevæge sig ud i, men de bliver aldrig nær så gakkede eller uforudsigelige. Den samme punkede energi emmer ud af stort set hele produktionen. Den skramlede lyd lefler sjældent for nogen musikalske normer, og som et resultat er der en dejlig vildskab over hele ‘Sub.’.

Det mest fremtrædende problem ved albummet ender faktisk med at være de punkter, hvor lyden ikke helt er skramlet nok. Mens Sharons vokal ellers ikke er bleg for at komme med alskens provokerende udtalelser, er den overraskende pænt mixet. Hvert eneste ord kan høres ganske klart, og hvor det måske ville være en fordel for de fleste hiphopgrupper, får det Ravi Kuma til at lyde en kende pænere end det kompromisløse lydbillede, de øjensynligt sigter efter.

Det er dog på alle punkter et utaknemmeligt job at producere Sharons vokal. For mens den gerne skal lyde en kende grim i det, ville det også være synd, hvis man ikke kunne dechifrere alle hendes opsigtsvækkende udtalelser. Hun er ganske vist ikke en lyrisk rapper i klassisk forstand, og hendes flows er ikke synderligt detaljerede, men hendes tekster er alligevel rige på små vendinger, der stikker ud – og hun vover endda at være ret politisk til tider. Hvis teksterne gik fuldkommen tabt i en upoleret produktion, ville det selvfølgelig være en skam – men lidt mere kant på vokallyden ville nok alligevel klæde hende.

Et andet muligt kritikpunkt ville nok være, at den nedbarberede, hårdføre, industrielle produktion ikke er særlig varierende fra track til track. Men idet vi blot har at gøre med et minialbum på 22 minutter, gør det faktisk ikke det store. På den korte tid når duoen hurtigt at etablere en identitet, og trods den simplistiske tilgang til instrumentationen bliver det aldrig nødvendigt, at de viger fra den.

Den industrielle hiphop har internationalt været en af de mest spændende bølger i 10’ernes hiphop, men den har ikke rigtig etableret sig i dansk hiphop før nu. Og Ravi Kumas tilgang til denne lyd er både frisk og rig på identitet.

---

Kort sagt:
Ravi Kumas debutalbum er en forfriskende dosis industriel hiphop, der er rig på personlighed.