Jemaine Clement og Taika Waititi skabte i 2014 et kulthit med deres mockumentary ’What We Do in the Shadows’, der fulgte en flok vampyrers hverdagsliv som roommates i en victoriansk villa. D
e oldgamle skabningers interaktion med den moderne verden affødte et væld af hysterisk morsomme situationer, som FX i 2019 tog til sig i deres tv-serie-udgave, instrueret og skrevet af de to oprindelige skabere.
I første sæson blev vi introduceret til vampyrerne Nandor, Laszlo og Nadja, der har boet sammen altid. Bogstavelig talt. De tre ’lever’ angiveligt for at gå hinanden på nerverne, men en dag bliver trekløveret (og deres menneske-slaver) introduceret til en nyt medlem af deres lille klan: Energivampyren Colin Robinson (Mark Prokch), som i sæson et vendte alt på hovedet og komplet stjal vores anmelders hjerte.
I sæson to har de fire vampyrer nu opbygget et solidt og velfungerede kollektiv og tør derfor bevæge sig lidt længere omkring i den forvirrende moderne verden end hidtil. I traileren ses Laszlo (Matt Berry) og Nador (Kayvan Novak) sågar nå så langt som til at rekognoscere det omkringliggende terræn ved villaen, hvilket resulterer i et komisk møde med deres venlige nabo, som inviterer de to til at deltage i en stolt amerikansk tradition, der vist nok hedder ’Superb Owl’.
Anden sæson af ’What We Do in the Shadows’ kan ses på HBO Nordic fra 16. april.