»Musikken er ikke aflyst!« lyder beskeden fra Warner Music Group, der har fået en lang række musikere og sangskrivere til at gå sammen om en virtuel musikfestival. Festivalen har fået titlen PlayOn Fest, og den løber af stablen allerede denne weekend: fra fredag til søndag den 22.-24. april.
Programmet til PlayOn Fest består af en række optrædener fra de seneste år, der vises ’one-time-only’ live via YouTube. De optrædende tæller blandt andre Cardi B, Nipsey Hussle, Coldplay, Bruno Mars, Ed Sheeran, Janelle Monáe, Lil Uzi Vert og Wiz Khalifa.
I løbet af de tre festivaldage vil man kunne donere til WHO’s Covid-19 Solidarity Response Fund, hvortil alt overskud fra merchandise også ender.
PlayOn Fest streames live via Songkicks YouTube-kanal fra den 24. april klokken 18:00 dansk tid. Det fulde program offentliggøres via PlayOn Fests hjemmeside.