Less Win har potentialet til at blive et af Danmarks mest spændende punkbands
På en af yderposterne i 10’ernes københavnske punkrenæssance finder vi Less Win. Selv om deres livsbaner således har været nogenlunde simultane, har trioen aldrig nydt den store bevågenhed som Iceage eller undergået samme strømlinede udvikling som eksempelvis Communions.
Til en vis grad sværger Less Win stadig til en nihilistisk punkpræmis, og denne konsekvente trosbekendelse gør dele af det nye album ’Given Light’ (deres første siden 2016) til en anstrengende oplevelse.
Det vrængende rabalder, man stifter bekendtskab med på ‘Tunnel’, er hørt uendeligt mange gange før, og her tænker jeg mere på 80’er-punkpionererne Before og deres ikoniske kamikazefrontmand Fritz Fatal end på et nyt band, der tager livtag med genren.
Den piskende energi til trods er der heller ikke rigtigt kød og nerve i ‘Root and Branch’, hvor bandet desuden forfalder til ’ugidelig vokal’-manøvren. Endnu et dybt fortærsket greb i punkens ABC.
Det ramler og regerer således efter genreforskrifterne, men det er i albummets eftertænksomme og afdæmpede momenter, at Less Win gør stærkest væsen af sig – her spidser man for alvor ører. De dynamisk afvekslende og velskrevne ‘Passion’s Puppet’ og ‘The Hanging’ folder for alvor gruppens format ud og viser et band, som formår at formulere dyster desperation med nuancer og variation.
Less Win er ligeledes gode til at ekspandere arsenalet af instrumenter, og deres anvendelse af saxofon og blæsere er kærkomne tiltag. Det er derfor ligeså meget hornsektionen som rocktrio-fremdriften, der løfter den Parquet Court’ske ‘Man of My Time’ og på forrygende og aldeles charmerende vis tilføjer ‘History of Hope’ et nærmest soulet groove.
Ligesom denne instrumentering er en trumf i trioens udtryk, er de skiftende leadvokaler mellem guitarist Casper Morilla og bassist Patrick Kociszewski et sikkert stik. Det skaber en pirrende dynamik, når d’herrer veksler mellem mani og teatralske fraseringer på ‘Since I’ve Been Convinced’ og ‘The Wild Desires’. Her føler man gruppen træde i karakter med originale greb.
Det er stunder som disse, samt de fiffige blæserarrangementer, der differentierer Less Win inden for et felt, som i en vis forstand ellers er kendetegnet ved enslydende karaktertræk og virkemidler.
‘Giving Light’ et ikke et perfekt udspil, men albummet har antræk til, at Less Win kan udvikle sig til at blive et af Danmarks mest spændende bands i punksfæren.
Kort sagt:
Less Win er ved at positionere sig blandt punkens fremmeste udøvere herhjemme. Tydeligst er formatet, når den københavnske trio begår sig i afdæmpede momenter og implementerer blæsere i rockinstrumenteringen.