Travis Scott laver merch med McDonald’s: Få rapperen i menneskestørrelse og andre skøre ting

Travis Scott laver merch med McDonald’s: Få rapperen i menneskestørrelse og andre skøre ting
Travis Scott. (Foto: Sony Music.)

Samarbejdet mellem Travis Scott og McDonald’s er netop gået i luften, og hvis man smutter forbi den nærmeste McD, kan man få en helt speciel Travis Scott-menu med rapperens favoritter. Udelukkende i USA vel at mærke.

Nu hvor vi danskere ikke kan tilfredsstille sulten i ægte Scott-stil, kan man dog trøste sig selv med nogle tilføjelser til garderoben og hjemmet. Sideløbende med samarbejdet er der nemlig også blevet lanceret en større Cactus Jack x McDonald’s merch-kollektionen.

Priserne spænder fra omtrent 160-1.900 kr, og udvalget består blandt andet af mere almindelige sager som t-shirts og hættetrøjer.

De rigtig gode ting kan dog især findes på bunden af ​​merch-siden. Her kan man nemlig erhverve sig en vintage madkasse, en frokostbakke og en Happy Meal-inspireret taske – og vigtigere endnu: En papfigur af Travis Scott i menneskestørrelse (1,8 meter høj) samt en næsten én meter lang pude, som forestiller, ja, en McNugget.

Se billeder forneden og det fulde udvalg HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af