Josh Rouse

Sidste år udgav Josh Rouse sommerpladen ‘Subtítulo’, men nu er han allerede klar igen, og der skulle være endnu en plade på vej. Tidligere i år havde han også lige tid til at udgive en ep indspillet sammen med sin spanske kæreste, Paz Suay, under navnet She’s Spanish, I’m American. Så det siger sig selv, at Josh Rouse er en særdeles travl herre.

Måske burde han skrue lidt ned for tempoet og samle de gode sange på lidt færre, men gode album, i stedet for at udgive en hel masse middelmådige. I hvert fald er der her alt, alt for langt mellem de gode momenter. Josh Rouse bekender sig stadig til den traditionelle singer/songwriter-stil, og mens det har fungeret fint på flere af hans udgivelser, bliver materialet efterhånden mere og mere udvandet. Det er såmænd både hyggeligt og tilforladeligt, men det er også totalt tandløst. Helt skidt bliver det på ‘Pilgrim’ der får lov at slutte med en gang gøglet jazz-jam.

Nå ja, han har da en flot stemme og ‘God, Please Let Me Go Back’ og ‘Nice to Fit In’ er da et par fine sange, men det er altså ikke nok til at hive albummet ud af anonymiteten. Josh Rouse har begået soundtracket til parmiddagen, som kan få lov at spille dæmpet i baggrunden uden at genere nogen.