For nyligt kom det frem, at Sacha Baron Cohen i al hemmelighed har skudt en ny ‘Borat’-film, der udkommer på Amazon Prime i oktober måned – lige op til det amerikanske præsidentvalg.
Nu har Cohen angiveligt sat skub i første led af markedsføringen for filmen, da han i nat tog tykt pis på Donald Trump forud for den første præsidentdebat mod Joe Biden. Fra en nyoprettet Twitter-profil med navnet ‘Republic of Kasakhstan’ lykønskede Borat således Trump med debatsejren – 45 minutter inden debatten startede.
Tilknyttet tweetet var en video, der med en umiskendeligt Borat-lydende accent og stemme hyldede Trump for at være en »beskytter af kvinder« og for hans håndtering af corona-pandemien, der har sikret, at »350 millioner amerikanere stadig er i live«.
Plottet til den nye ‘Borat’-film er stadigt meget hemmeligt, men mon ikke Cohen har set sit snit til at satirisere den mest abnorme præsident i nyere tid?