Helena Gao når at forføre alle sanser på den kun otte minutter lange debut-ep ’Extended Adolescence’
’Extended Adolescence’ føles næsten mere som en teaser for en ep end en rigtig ep. Otte minutters musik er der tale om, og udgivelsen er næsten ovre, før den er begyndt.
Men når det er sagt, er debuten fra Helena Gao virkelig en appetitvækker af øverste skuffe, og som lytter sidder man tilbage med en gabende sult efter meget mere fra den dansk-kinesiske musiker. For Gao lader både til at mestre eminent melodisk sangskrivning, fine fortællende tekster, eksperimenterende produktioner og en vokal, der i sin ligefremhed skærer gennem marv og ben.
Sjældent har eksperimenterende, avantgardistisk pop lydt så jordnær og vedkommende, og med ep’en fremstår Gao virkelig som en af de mest interessante nye navne på den danske musikscene. Klangligt leder ‘Extended Adolescence’ tankerne hen på FKA Twigs’ ‘Magdalene’ fra 2019, og særligt på åbningsnummeret ‘Concrete’ er ligheden slående.
Helena Gaos sammensætning af metalliske, elektroniske klange, reallyd og sirligt guitarspil gør dog lyden til hendes egen, og ep’en fungerer som en flot introduktion til hendes univers.
‘Cybergirl’ er singer/songwriting af fineste skuffe, og lige sådan er ‘For Crying Out Loud’ et studie i elegante akkordprogressioner, der tydeligt skæver til inspirationskilderne Radiohead og The Beatles. Vidden i Helena Gaos stemme bliver foldet ud på den smukke strygerballade ‘Wow You’ve Changed’, og ‘Concrete’ demonstrerer med trafiklyde og støj hendes lyst til at lege med lyduniverser og skurrende produktioner.
Der er altså virkelig mange ting af være begejstret for hos Helena Gao – og faktisk bliver min eneste anke ep’ens længde. Den er så kort, at det er svært at blive rigtig opslugt af lyden, og med ‘Cybergirl’ som ep’en længste skæring (2 minutter og 37 sekunder) er sangene ligeledes så korte, at de flotte stemninger ophører, inden man for alvor når at fortabe sig i dem.
Det må dog siges at være lidt af et luksusproblem, og ‘Extended Adolescence’ gør lige præcis det, en debut-ep allerhelst skal; den gør os vilde efter mere.
Kort sagt:
Helena Gaos debut-ep er en utrolig kort affære, der dog cementerer hende som en af de mest interessante nye figurer på den danske musikscene.