Pitbull

Miami ligner efterhånden den næste amerikanske hiphop-hovedstad. Rappere som Trick Daddy og Rick Ross har med stor succes sat byen på kortet med beretninger fra dens allermest kriminelle afkroge. Det er tydeligvis samme by, Pitbull rapporterer fra, men han gør det med en lidt anden vinkel på tingene. Måske skyldes det, at han er førstegenerationsindvandrer fra Cuba, eller at han med egne ord har lagt den kriminelle løbebane bag sig. Han går i hvert fald til opgaven med en mere personlig og samfundskritisk tilgang, selvom han få steder alligevel ikke helt kan gøre sig fri af bøllereferencerne.

Rent musikalsk betyder hans cubanske rødder en blanding af hiphop og reggaeton, og pladen holder stort set en fin balance mellem de seriøse og de festorienterede numre. Dog virker et par af de sidstnævnte for søgte i jagten på hits, og de fremstår simple og intetsigende i forhold til de stemningsfulde numre om dødsfald og cubanernes leveforhold i USA.

Pitbull er en teknisk dygtig rapper med udmærkede rim, skarp levering og et fænomenalt flow. Han svinger ubesværet mellem dobbelt tempo og slow jams og mellem engelsk og spansk. På et helt album ender hans mangel på en fast (kriminel) karakter, som kollegaerne har bygget hele deres lydunivers op omkring, desværre med at svække helhedsindtrykket. Til tider virker Pitbulls Miami splittet, og han selv vaklende mellem to sfærer; klubben og den kriminelle verden.