Beyoncé og Jay-Z’ datter Blue Ivy Carter er kun 9 år gammel, men hun er allerede trådt ind i rampelyset med en Grammy-nominering – og nu en viral dansevideo.
Sidste uge fyldte hun nemlig år, og hendes bedstemor Tina Lawson fejrede dagen med at dele en video af Blue Ivy Carter, der er til dansetime – og lad os bare sige, at hun giver den gas.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
»Det er Blue, men jeg sværger, at det ligner Solange, der danser, i den alder«, skrev Lawson om videoen, der er blevet set knapt en million gange.
Tina Knowles har tidligere udtalt til Us Weekly, at Blue Ivy Carter endnu ikke ved, om hun vil følge i sine forældres fodspor. Men der er vist ingen tvivl om, at hun har gode forudsætninger, skulle hun vælge musikken.