Fyret ‘Mandalorian’-stjerne kritiserer »totalitær« folkestemning – annoncerer filmprojekt for højreorienteret medie

Fyret ‘Mandalorian’-stjerne kritiserer »totalitær« folkestemning – annoncerer filmprojekt for højreorienteret medie
Gina Carano i 'The Mandalorian'.

Den republikanske ‘The Mandalorian’-stjerne Gina Carano, der blev afskediget tidligere på ugen efter en række kontroversielle opslag på sociale medier, har endelig reageret på fyringen, som hun sammenligner med en totalitær folkestemning.

I en udtalelse til Deadline skriver Carano, der spillede rebellen Cara Dune i de første to sæsoner af Disney+-serien, at hun har genvundet sin frihed efter fyringen:

»Jeg sender en direkte besked af håb til alle, der lever i frygt for at blive cancelled af den totalitære folkemængde. Jeg er kun lige begyndt at bruge min stemme, som nu er friere end nogensinde før, og jeg håber, det vil inspirere andre til at gøre det samme. De kan ikke cancel os, hvis vi ikke giver dem lov«.

Hun fortæller endvidere, at hun arbejder på et filmprojekt for det højreorienterede medie The Daily Wire, hvor hun selv skal udvikle og producere og spille med i filmen.

Carano har over flere måneder tiltrukket sig opmærksomhed på de sociale medier, hvor hun blandt andet har sået tvivl om mundbind, luftet sine tanker om valgfusk sidste år og gjort nar ad transkønnedes pronominer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af