Sidste år landede der noget af et overraskelseshit i form af ‘Til banken’. Den gamle Natasja-sang, der havde ligget i gemmerne siden hendes tragiske død i 2007, dukkede pludselig op igen med gæsteoptrædener fra veninden og samarbejdspartneren Karen Mukupa samt Tessa.
Dén sang viste, dancehall-legendens umiskendelige talent for en ny generation, og nu bliver der såmænd fyldt op på succesen med endnu en hidtil uudgivet sang.
Det posthume Natasja-track er en sprudlende og festlig størrelse, og der er ikke nogle gæsteartister i denne omgang. »Man skulle jo tro, at det var Jamaica det her«, rapper hun et sted, og præcis sådan har men det også, når man hører sangen.
‘Selvtillid’ er – ligesom ‘Til banken’ – produceret af Pharfar, der var den afdøde musikers faste samarbejdspartnere.
»Hendes stemme, flow og rytme er stadig aktuel den dag i dag«, siger produceren via en pressetekst. »Hun kan stadig markere sig blandt de allerbedste sangere og rappere«.
Og det udsagn er jo svært at være uenig i.