Ellen Allien & Apparat

Omdrejningspunktet for Ellen Allien og Apparats musik er hjembyen Berlin. Byen, hvis hjerteslag rummer en historisk fortid med delte menneskeskæbner og punkbohemer, samler lige nu sine kreative kræfter om en frisindet technoscene.

Her står Ellen Allien, der har tre soloalbums bag sig, sammen med den lige så produktive Apparat. Deres projekt udspringer fra det fælles pladeselskab Bpitch Control, og det er mere avantgarde og drømmende end dansemusik. Med andre ord er monotonien smidt overbord til fordel for en bredspektret palet af udtryk. Det lydmættede ‘Turbo Dreams’ er begyndelsen til et sammentømret album, hvor ‘Way Out’ overtager med Alliens vokal i front. Æstetikken samler sig om grundstenene, uslebne beats, tidlig trance i nummeret ‘Do Not Break’ og glitch i nummeret ‘Under’.

Berlins krasse betonvirkelighed er oftest genstand for storbydrømmerier i selskab med Allien og hendes vision om ‘trash scapes’. Og det er bestemt ikke noget, hun er ene om. Byens musikalske varemærke er undergrundscenens fetich for at bruge støj kreativt og ikke nødvendigvis for at afskrække.

I Apparats produktionshænder er støj i sig selv en klangnuance, og det skaber en underliggende tone, der minder om ekkoer og sus i ørene efter en lang nat i byen. Og når det er sagt, så er ‘Orchestra of Bubbles’ til overflod et rigt, melodisk værk, der rummer et overordnet dogme: Intet instrument eller nogen lyd mere end én gang. Det aftvinger et større arbejde med de musikalske legoklodser for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det lykkes.