Mø har længe dokumenteret sin corona-tilværelse på Instagram, men det er snart ret lang tid siden, vi har fået ny musik fra den danske popstjerne – hendes seneste single er ‘On & On’ fra 2019.
Nu gør Mø dog klar til comeback, og på Instagram har hun annonceret, at den nye single ‘Live to Survive’ er ude 27. maj.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Med nyheden kommer også en ny frisure, da Mø for en lille uges tid siden afslørede sit nye røde hår i en lille dansevideo, som agerer forsmag på ‘Live to Survive’-singlen. Og som vi senest så med Billie Eilish, så kan en ny frisure betyde starten på en ny æra.
Møs seneste og andet album, ‘Forever Neverland’, udkom i 2018. Mon ‘Live to Survive’ er startskuddet til albumcyklus nummer tre?
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.