Electric President

Den berlinske labelboss Thomas Morr vil utvivlsomt kunne bygge et sommerhus af de demobånd, mini-diske og cd-rom’er, han får tilsendt fra alverdens håbefulde soveværelser med inderlige optagelser i krydsfeltet mellem indierock og electronica. I over fem år har han holdt fanen højt, plukket et stærkt udvalg ud til udgivelse og har samtidig haft et umiskendeligt øre for den kant af pop, der gør livet lidt smukkere. Der har været både sødt og salt imellem, og med den seneste satsning på den unge amerikanske duo Electric President, går udtrykket igen op i højere enhed.

Fra et slidstærkt fundament i elegante hjemmelavede beats og clicks, rigtige trommer, storslåede synthesizere og fine kredsende guitarløb, byder de to knægte på storslåede og eftertænksomme sange på debutalbummet. Ubesværet bevæger de sig mellem en følsomhed som hos Ben Gibbard og The Postal Service, storladne udtryk som hos Flaming Lips og tæt skårne poppassager som hos The Beach Boys. Der bygges stærkt op og den syvende skæring, ‘Some Crap about the Future’, inkarnerer hele bevægelsen, inden de igen tager elementerne helt ind til kroppen på ‘Metal Fingers’, hvor skønsangen glider over i et imponerende rap-flow. Det er sange, som prikker til eftertænksomheden, men som aldrig overstyrer med budskaberne.

En ep ville kunne have gjort det. Der er enkelte letbenede mellemstykker undervejs. Men sammenhængen får aldrig lov til at falde. Det er gennemført, stemningsfuldt og nok til at fylde et sommerhus i sig selv.