The Russian Futurists
Peter Buck fra R:E:M synes, han holder for hårdt. Det samme gør den tidligere Blur-guitarist Graham Coxon og en rund håndfuld udenlandske kritikere, der bare ikke kan få nok af canadieren Matthew Adam Hart og hans en-mandsprojekt The Russian Futurists. Men det er nu heller ikke så sært. I hvert fald ikke hvis vi inddrager det tredje album fra ‘de fremsynede russere’, ‘Our Thickness’, i karakterborgen.
Her er der nemlig selvironi nok til at kalde åbningsnummeret ‘Paul Simon’, fordi det netop lyder som Paul Simon, og så ellers bare lade legesygen råde på kryds og tværs af pop- og rockbarrierer med fremragende resultater til følge. Vi når i løbet af albummets ti numre et smut forbi både The Flaming Lips, når de har hang til elektronik og sjove lyde, på ‘Sentiments vs. Syllables’ og ‘Hurtain for Certain’, og solvædede sommerstemninger på den Beach Boys-inspirerede ‘Still Life’, ligesom Magnetic Fields også spøger i tide og utide.
Nu kunne man jo så fristes til at tro, at The Russian Futurists blot kopierer det bedste fra sine idoler, og ja – det er lige netop, hvad han gør! Men han smækker samtidig sit eget vellykkede lo-fi- og twee-poppede særpræg ovenpå hele herligheden, hvilket slet og ret gør ‘Our Thickness’ til en eneståede oplevelse af idérigdom og sublime popmelodier – iøvrigt af den slags, FM-båndene nok vil kløjes i. Heldigvis.