‘Dance to Donate’: Culture Box holder støttefest for Ukraine i morgen onsdag

‘Dance to Donate’: Culture Box holder støttefest for Ukraine i morgen onsdag
B From E. (Foto: Mads Fisker)

Støtten til krigshærgede Ukraine har været bred i musikmiljøet.

Både internationalt, hvor mange artister blandt andet har fordømt Ruslands invasion samt aflyst russiske shows, og her i Danmark.

Den seneste markering af støtte kommer fra natklubben Culture Box i København, der holder en støttefest for Ukraine allerede i morgen 9. marts.

Ifølge natklubben arbejder alle – fra dj’s til sikkerhedsvagter – gratis denne aften, så profitten ubeskåret kan gå til Røde Kors’ arbejde i Ukraine med at hjælpe civile i nød.

»Lad os danse og donere til krigens ofre«, lyder det på begivenhedens Facebook-side.

Entré koster 100 kr., og dj-lineuppet består af B From E, DJ LoveCatt, Gabriella Vergilov og Prom Night.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af