Til hverdag spiller Brian Cox patriarken Logan Roy i HBOs ’Succession’, hvor han med snilde skal udmanøvrere sine magtsyge børn, som alle prøver at overtage hans plads som CEO i mediekonglomeratet Waystar Royco.
Det er langt fra den samme karakter, som Sydney Sweeney spiller i ’Euphoria’, men i en crossover på ’Jimmy Kimmel Live’ får vi lov til at se, hvordan det ville se ud, hvis rollen som Cassie var gået til Cox, og ikke Sweeney.
I scenen kommenterer pigerne på toilettet Cassies påklædning – i denne version en ternet skjorte og cowboyhat – hvilket ender med, at hun erklærer sin forelskelse til Nate over for de andre piger.
Cox afsluttet monologen med at sige: »Du skal ikke fucke med mig Maddie. Jeg er en røvskør bitch!«.
Han kommer nok ikke til at erstatte Sweeney i næste sæson af ’Euphoria’, men vi håber på en tilsvarende scene med hende i rollen som Logan Roy.
Både ‘Succession’ og ‘Euphoria’ kan ses på HBO Max.