Komedieveteranen Peter Farrelly blev løftet til Hollywoods top, da han vandt to Oscar-statuetter for ‘Green Book‘ i 2019 – inklusive hovedprisen for bedste film.
Nu er instruktøren snart aktuel med filmen ‘The Greatest Beer Run Ever’, som også er baseret på virkelige hændelser. Denne gang gælder det den utrolige historie om Chickie Donohue, der sætter sig for at smugle øl til sine venner ved fronten i Vietnam anno 1967.
Den første trailer til filmen viser den dumdristige plan i aktion, når skuddene pludselig fyger om ørerne på Donohue, der mere end noget andet vil vise sin støtte til de amerikanske soldater, som ofrer sig for deres land og alligevel møder skarp kritik på hjemmefronten.
Den ikke helt ufarlige mission bliver en dannelsesrejse for Donohue, som snart bliver desillusioneret, når han konfronteres med den kontroversielle krigs rædsler.
Udover Efron medvirker blandt andre Russell Crowe, Bill Murray, Jake Picking, Will Ropp, Archie Renaux, Kyle Allen og Ruby Ashbourne Serkis.
‘The Greatest Beer Run Ever’ har premiere på Apple TV+ 30. september.