I morgen den 19. august skulle Mø have spillet til Fredagsrock i Tivoli, men den danske popstjerne er desværre blevet nødt til at aflyse koncerten grundet sygdom.
Mø afløses af Djämes Braun og Vild $mith, der giver en dobbeltkoncert på Plænen i Tivoli.
»Det er altid ærgerligt, når en stor koncert bliver hindret af sygdom, heldigvis kommer Mø tilbage i haven på et senere tidspunkt, og vi får i stedet besøg af Djämes Brown og Vild $mith, der altid er garant for fest på Plænen«, udtaler chef for musik- og underholdning i Tivoli, Thor Feilberg, i en pressemeddelelse.
Mø udgav i sidste uge en ny ‘Dødsdrom’-udgave af sit fremragende album ‘Motordrome’ fra tidligere i år. Her kunne man blandt andet finde den nye sang ‘Spaceman’, der sampler et klassisk one-hit wonder fra 90’erne.