Fra Drakes OVO Fest til Tyler, the Creators Camp Flog Gnaw er det ikke uvant, at rappere starter egne festivaler.
Det har Stormzy nu også gjort. Men der er ikke tale om en musikfestival.
I stedet har den britiske stjerne simpelthen startet en litteraturfestival, som finder sted for første gang fra den 22.-23. april i London.
Stormzys kærlighed til litteraturen er ingen hemmelighed. I 2018 var rapperen nemlig med til at lancere #Merky Books, som er et slags underforlag til det multinationale forlag Penguin Random House.
Det er da også i den forbindelse, at Stormzy nu starter sin egen festival, der går under navnet #Merky Books Litterature Festival, og som ifølge Stormzy har til formål at inspirere unge kreative sjæle.
Stormzy er tydeligvis en kunstner i konstant forandring. Det så vi også sidste år, da han forlod rapgenren til fordel for afdæmpede kærlighedsssange på sit tredje album, ‘This Is What I Mean’.
Nu har Stormzy altså kastet sig over litteraturen.