Når Nicki Minaj spiller i Danmark om få uger, er det ikke helt sikkert, hvilken dj hun medbringer. Hun er ganske vist på turné med DJ Boof, men noget tyder på, at hun ikke er helt tilfreds med hans opførsel.
Minaj har nemlig lige tweetet følgende som svar på et screenshot af Boofs Instagram-story: »Jeg lover, at jeg fyrer ham, hvis jeg nogensinde ser det her igen. DF (da fuck, red.)«.
På det omtate screenshot ser man Boof i færd med at skrive sin autograf på en koncertgængers barm, men captionen fuldendt med grine-emojis lyder sådan her: »Jeg er virkelig berømt, de bad mig om at signere deres bryster«.
Nicki Minaj har ellers tidligere erklæret, at hun selv er glad for at signere bryster, så hvorfor truer hun sin dj med en fyring? Måske fordi han bevæger sig ind på Minajs marked, eller har hun mon skiftet holdning til at signere bryster? Er det bare en spøg, der går hen over hovedet på os?
Det er vel bare at holde øje med, om DJ Boof bliver ved med at signere bryster, og om han i så fald bliver medbragt, når Minaj kommer til Danmark. Rapperen gæster Royal Arena 11. juni.
I promise I’ll fire him if I EVAHHHHH see this again. Df https://t.co/peqSC5sINm
— Nicki Minaj (@NICKIMINAJ) May 26, 2024