I går var det tid til årets MTV Video Music Awards, og ligesom sidste år gik Taylor Swift hjem med flere prisstatuetter, end hun kunne bære. Men mindst lige så interessant som priserne er optrædenerne.
I år var der et stjernespækket live-lineup til showet i New York med både nye popstjerner, gamle raplegender og alt derimellem. Her er nogle af de mest spektakulære.
1. Eminem åbnede showet med at genskabe sin legendariske optræden fra VMA’s i 2000
Han var endda blevet lyshåret igen i aftenens anledning.
2. Sabrina Carpenter havde både aliens og astronauter med
Og hun kyssede med førstnævnte.
3. Chappell Roan gik fuld ridder
Med armbrøst, rustning og en flammende slotsport.
4. Katy Perry gav den hele armen i næsten 10 minutter
Det kan godt være, hun er i sin flop-æra. Men hun kan stadig skrue noget af et medley sammen med kostumer, dansere og stunts.
5. Det obligatoriske k-pop-koreografishow
K-pop-navne kan bare det der med spektakulære, perfekt koordinerede liveoptrædener, og få gør det bedre end Lisa fra Blackpink.
Bonus: Sådan laver man livevokal til et awardshow
Megan Thee Stallion tog en pause fra værtstjansen for at levere et liveshow – med tryk på live.
Se alle optrædenerne ovre hos MTV.