Se første foto af Nick Frost som Hagrid i den nye ‘Harry Potter’-serie

Se første foto af Nick Frost som Hagrid i den nye ‘Harry Potter’-serie
Robbie Coltrane og Daniel Radcliffe i 'Harry Potter og Flammernes Pokal'. (Foto: PR)

I anledning af at ‘Harry Potter’-serien er gået i optagelse, fik vi i går første foto af den nye hovedrolleindehaver, Dominic McLaughlin, i fuldt kostume.

Nu er turen kommet til hele verdens yndlingshalvkæmpe.

HBO Max har således netop delt et billede på Instagram af Nick Frost som Hogwarts’ nøglebærer Rubeus Hagrid.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mange forbinder Frost med hans givtige samarbejder med instruktør Edgar Wright og medskuespiller Simon Pegg – ikke mindst Cornetto-trilogien, der består af filmene ‘Shaun of the Dead’, ‘Hot Fuzz’ og ‘The World’s End’. Og netop Pegg og Wright har bidraget med vittige kommentarer til Instagram-opslag.

»Det var dit look i ’96!«, skriver Pegg til fotoet af den langhårede og -skæggede Frost.

»Ku’ godt. #shagrid«, tilføjer Wright kort og godt.

‘Harry Potter’-serien, der behandler én af J.K. Rowlings syv romaner per sæson, har showrunner Francesca Gardiner (‘Succession’, ‘His Dark Materials’) ved roret. Mark Mylod (‘Game of Thrones’, ‘Succession’) instruerer.

Premieren er planlagt til slutningen af 2026 eller starten af 2027.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af