Tidligere på sommeren blev en fortsættelse til David Finchers ‘The Social Network’ en realitet.
Nu svirrer rygterne om, hvem der skal spille filmens hovedroller, og lige nu lader to interessante navne til at tage føringen ifølge Variety. Det drejer sig om ‘The Bear’-stjerne Jeremy Allen White og Mikey Madison, der i begyndelsen af året vandt en Oscar for sin præstation i ‘Anora’.
Skuespillerne er ikke blevet officielt bekræftet til rollerne, men er begge i spil til filmen, hvilket ofte er en forholdsvis valid indikator til de endelige castinger.
‘The Social Network 2’ bliver baseret på afsløringerne fra artiklen ‘The Facebook Files’, der i 2021 afslørede kendte mekanismer i det sociale medies teknologi, som medvirkede til voldshandlinger som stormen på kongressen i USA.
Jeremy Allen White skal i så fald spille journalisten, der afdækkede historien, mens Madisons rolle er som den Facebook-ansatte dataingeniør Frances Haugen, der satte gang i afsløringerne som whistleblower.
‘The Social Network 2’ bliver både skrevet og instrueret af Aaron Sorkin, der også førte pennen på den oprindelige film. Fincher skal altså ikke instruere.
Det vides ikke, hvem der ellers vil medvirke i filmen. Heller ikke om Jesse Eisenberg viderefører sin rolle som Mark Zuckerberg fra etteren.
