‘The Social Network’ 2 er i støbeskeen – baseret på virkelige afsløringer

‘The Social Network’ 2 er i støbeskeen – baseret på virkelige afsløringer
'The Social Network'. (Foto: PR)

Rygterne har svirret i årevis, men nu er de ved at materialisere sig i en ægte film:

Der kommer en toer til David Finchers’ epokedefinerende ‘The Social Network’ om Facebook-skaber Mark Zuckerberg, skriver Deadline.com.

Det er manuskriptforfatteren bag originalen, Aaron Sorkin, der både skriver og skal instruere den kommende film. Han har tidligere selv instrueret film som ‘Molly’s Game’ og ‘The Trial of the Chicago 7’. Angiveligt har han været interesseret i at lave en opfølger til Facebook-filmen i årevis, men har ikke fundet den rette vinkel.

Det har han så nu.

Ifølge Deadline bliver den nye film kaldt en del 2 til ‘The Social Network’, om end den ikke direkte fortsætter historien om Zuckerberg, hvor den første film slap.

Derimod fokuserer fortællingen efter sigende på historien bag de afsløringer om Facebook og det sociale mediers konsekvenser, som kom i The Wall Street Journals artikel ‘The Facebook Files’ af Jeff Horowitz i 2021.

Sorkin er nu i gang med at finde skuespillere, så det vides endnu ikke, om Jesse Eisenberg gentager sin rolle som Zuckerberg.

Det vides endnu heller ikke, hvornår optagelserne er planlagt til at skulle starte.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af